Barcelona vil have Premier League-profil - Mange andre klubber vil også
Der er allerede godt gang i sommerens handler i de store klubber, og det ser heller ikke ud til, at det bliver kedeligt hos Barcelona.
De har allerede sikret sig den spanske målmand Joan Garcia på en lang aftale helt frem til sommeren 2031, og der er ligeledes også en del andre rygter om spillere, der kan være på vej til den spanske storklub.
Det virker til, at det nærmest er alle steder på banen, Barcelona er interesseret i at forstærke sig, og de bliver også sat i forbindelse med en forsvarsspiller, der er et af de helt varme navne denne sommer.
Marc Guehi har i flere sæsoner været en stor profil hos Crystal Palace, og det kan meget vel være denne sommer, han skal videre i karrieren.
TBR Football skriver, at Barcelona er interesseret i ham, men der er dog stor konkurrence om ham, da mediet også skriver, at klubber som Liverpool, Arsenal, Chelsea, Newcastle, Tottenham og Bayern München er interesseret i ham.