LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Patrick Andersen

Barça-boss hædres efter suveræn sæson

Den tyske succestræner Hansi Flick bliver hædret af den spanske trænerkomité for sin bemærkelsesværdige bedrift i spidsen for FC Barcelona i sæsonen 2024/25. Det meddeler det spanske fodboldforbund, RFEF.

Flick modtager den prestigefyldte pris som Årets træner i La Liga ved I Golden Bench Awards Gala den 21. juni i Madrid. Anerkendelsen kommer efter en imponerende sæson, hvor Flicks Barça vandt alle tre nationale trofæer: den spanske Super Cup, Copa del Rey og La Liga.

Barcelona var specielt suveræne i opgørene mod Real Madrid, hvor Flicks mandskab sejrede i samtlige fire El Clásico-kampe med samlet 16-7 i målscore.

Barcelonas dominans under Flick var så markant, at tyskeren "vandt prisen suverænt", skriver RFEF i en pressemeddelelse.

Ved samme lejlighed bliver Pere Romeu, cheftræner for FC Barcelonas kvindehold, også hædret efter at have sikret et lignende nationalt treble med ligaen, Copa de la Reina og den spanske Super Cup.

I alt uddeles der 14 priser ved arrangementet, som hylder Spaniens bedste trænere på tværs af professionelle ligaer og futsal.

Hovedpriserne ved I Golden Bench Awards:

  • Hansi Flick (FC Barcelona) – Herrefodbold, La Liga.
  • Julián Calero (Levante) – Herrefodbold, Segunda División.
  • Pere Romeu (FC Barcelona) – Kvindefodbold, Primera División.

Gallaen finder sted lørdag den 21. juni på Hotel Meliá Castilla i Madrid, som afslutningen på en stor trænerkongres arrangeret af RFEF.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder