Ubesejret i to sæsoner: Barca-kvinderne vinder ligaen
Ingen kan røre ved Barcas kvinder når det kommer til fodbold. Og med deres voldsomme stime havde de nok ønsket, at de selv kunne vinde titlen ved at slå Real Madrid på hjemmebane. Og det scenarie udspillede sig i dag, da Barca vandt 5-0 og dermed kan kalde sig for spansk mester.
Det er imponerende i sig selv, men tallene bag er endnu mere imponerende. Barca har nemlig været ubesejret i de to seneste sæsoner. Og derudover har de i denne sæsons hidtil 24 kampe scoret hele 136 mål hvilket svarer til 5,6 mål pr. kamp. Oven i hatten har de kun lukket seks mål ind. Så der er tale om total dominans, ingen i Spanien kan hamle op med.
Der resterer fortsat otte kampe tilbage for dem i denne sæson, men titlen er allerede sikret og kender man kvinderne godt, så har de ikke tænkt sig at gå ind og spille de sidste kampe uden at give modstand. Typisk vader de lige over modstanderne selvom den totale triumf allerede er i hus.