Yamal må tro om: Det kommer ikke til at ske!
Lamine Yamal har udviklet sig til en kæmpe profil på Barcelonas hold, hvor han allerede spiller som en rutineret stjerne, selvom han stadigvæk kun er 17 år gammel.
Det forventes, at den unge spillers kontrakt bliver forlænget, når han fylder 18 år, så han kan skrive under på en længerevarende en af slagsen, og det er også blevet bekræftet af klubbens præsident Joan Laporta.
I denne uge har der været historier om, at Lamine Yamals lejr kræver, at han bliver den bedst betalte spiller i Barcelona, når han skriver under på en ny kontrakt, men der kan de dog godt tro om igen.
El Nacional skriver nemlig, at Barcelona ikke vil være med til, at teenageren skal have den højeste løn i truppen. Mediet skriver også, at det ikke får nogen betydning for kontrakten, der nok skal blive skrevet under alligevel.