Nice spørger til Samuel Umtiti
Således ønsker han ikke at være en byrde for klubben i omstruktureringen af truppen og han har derfor accepteret at finde sig en ny klub. Nu melder Mundo Deportivo, at franske Nice har kontaktet Umtitis bagland for at høre mere om forsvarsspillerens planer.
I første omgang forlyder det, at Umtiti vil blive i Spanien eller skiftet til England, Italien eller Frankrig. Øvrige fodboldlande har ingen interesse for ham og derfor er der gode muligheder for at han sammen med Nice kan finde frem til en aftale. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at spå om skiftet går igennem eller ej.
28-årige Umtiti kom til Barca i 2016 fra Lyon for bare 25 millioner euro. Han fik lynhurtigt slået sit navn fast og det lignede længe et røverkøb indtil skaderne satte ind to sæsoner senere og lige siden har han ikke været den samme spiller. Han gik fra at spille 43 og 40 kampe i sine to første sæsoner og har siden spillet 15, 18 og 16 kampe mens han i denne sæson kun har fået spilletid i én kamp.