Hård melding til Barca-stjerner: Forlæng eller i spiller ikke!
Der er slet ikke noget at være i tvivl om for de to Barcelona-stjerner.
Der er noget at arbejde med for Barcelonas ledelse i øjeblikket, da der er flere kontrakter, de gerne vil have forlænget.
Nogle af dem ser slet ikke ud til at blive et problem at få forlænget, mens det kan se ud til at blive lidt mere besværligt med et par stykker andre.
Frenkie De Jong og Ronald Araujo har begge kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2026, og Diario AS skriver, at Barcelona er optimistisk i forhold til at få forlænget kontrakten med dem begge to.
Mediet skriver dog også, at Barcelona har givet dem en meget kontant melding om, at hvis de IKKE forlænger deres kontrakt, så kommer de ikke til at spille i den kommende sæson.