Barcelona-stjerne er den mest googlede i 2024
Den unge Barcelona-stjerne er den mest googlede fodboldspiller i år.
Lamine Yamal har haft et begivenhedsrigt år, hvor han i en meget ung alder har udviklet sig til en af de store stjerner på Barcelonas hold.
Selvom han kun er 17 år, er han allerede nu en af verdens bedste fodboldspillere, og han spillede også en stor rolle, da Spanien i sommer vandt EM i Tyskland.
Der er vidst ikke mange, der ikke længere kender den unge spillers navn, og det kan man også se på folks historik på internettet.
ESPN skriver nemlig, at Google har offentliggjort, at Lamine Yamal er den mest googlede fodboldspiller i 2024, hvor han altså har flere søgninger end bl.a. Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.