Der skal ske noget nu: Barcelona overvejer at trække tilbud tilbage
Der har været en del historier om den hollandske midtbanespiller Frenkie De Jong på det seneste, og meget af det handler om noget, der sker udenfor banen.
De Jong har kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2026, men den spanske storklub vil meget gerne snart have styr på, hvad der skal ske med ham.
Barcelona vil gerne forlænge kontrakten med ham, og det vil de inden denne sæson er spillet færdig, for ellers er deres plan at sælge ham til sommer, så de kan nå at tjene lidt penge på ham.
Angiveligt skulle Barcelona have tilbudt ham en ny kontrakt, som hollænderen endnu ikke har svaret på, og nu skriver Blaugranagram, at klubben overvejer at trække det tilbud tilbage, hvis han ikke reagerer på det snart.
Mediet skriver, at både Manchester United og PSG er meget interesseret i at hente De Jong.