Har tilbudt sig selv til Barcelona på fri transfer: Klubben siger nej
Barcelona har ingen planer om at hente den argentinske back på en fri transfer.
Nicolas Tagliafico var for år tilbage en jagtet herre af de store europæiske klubber, da argentineren blev betegnet som en af de bedste venstre backs.
I sommeren 2022 købte den franske storklub Lyon ham i Ajax, og nu står den 32-årige spiller foran kontraktudløb efter denne sæson.
Det er selvfølgelig stadig en mulighed at forlænge kontrakten med Lyon, men han kan også skifte til en anden klub på en fri transfer til sommer, hvis han ikke gør det, og det skulle han angivelige have forsøgt.
Blaugranagram skriver nemlig, at den rutinerede argentinske back har tilbudt sig selv til Barcelona på en fri transfer til sommer, men mediet skriver dog også, at Barcelona har valgt at takke nej.