Premier League-stjerne vil til Barcelona: Kontraktforhandlinger gået i stå
Liverpools offensive profil forhandler ikke om en ny kontrakt, fordi han vil til Barcelona.
Luis Diaz har spillet for Liverpool siden sommeren 2022, hvor den engelske storklub hentede den colombianske stjerne for et stort beløb i FC Porto.
Der har i noget tid været historier om, at parterne skulle have gang i forhandlingerne om en ny kontrakt, da Liverpool gerne vil forlænge den aftale, der lige nu står til at udløbe i sommeren 2027.
Antena2 skriver dog, at forhandlingerne om en ny kontrakt til den 27-årige profil er gået helt i stå, og det er der en særlig grund til.
Mediet fortæller nemlig, at Diaz vil skifte til Barcelona, som har været meldt interesseret i ham, og derfor har han stoppet dialogen med Liverpool om en ny kontrakt.