Præsidenten hylder Flick: Han har givet håb!
Barcelonas præsident Joan Laporta har store roser til klubbens træner Hansi Flick.
Forud for denne sæson blev Hansi Flick ansat som ny træner for Barcelona, og den tyske træner har haft en fin første tid i klubben.
Barcelona havde en fremragende start på sæsonen, og selvom resultaterne har været noget mere svingende på det sidste, så ligger de stadig nummer et i La Liga, hvor de dog har spillet en kamp mere end både Atletico Madrid og Real Madrid.
I Champions League ligger Barcelona nummer to i ligaspillet, og er godt med i top otte, som går direkte videre til ottendedelsfinalen.
Barcelonas præsident Joan Laporta har også store roser til klubbens træner.
- Hansi Flick har givet Barcelona-fansene håb. Vi føler, at vi kan konkurrere om alt igen, lyder det fra præsidenten ifølge Diario AS.