Tvivl om attituden: Cancelo fører an
I forbindelse med transferhistorierne, som på daværende tidspunkt sendte Cancelo til Barca, så forlød det, at han var noget af et problembarn. Han havde problemer under Pep Guardiola, og derfor blev han udlejet til Bayern München, hvor han angiveligt også løb ind i problemer. Aviser pegede på, at det var hans attitude uden for kridtstregerne.
visreklameligeher
Men siden han er landet i Barcelona har det slet ikke været det billede, som man er blevet mødt af. Cancelos attitude har været eksemplarisk, han er faldet hurtigt til i omklædningsrummet og han arbejder benhårdt til træning. Det er de meldinger, som der kommer fra klubbens tætte kilder, ifølge avisen Sport, og hans gode form gør det naturligvis også lettere at begå sig.
Cancelos energiske karakter på banen har bragt ham meget i de første par kampe. Han er utrolig alsidig og selvom han på papiret optager højrebacken, så løber han tit og ofte rundt omkring midtbanen og angrebet for at hjælpe til rent offensivt. Det har kastet et par mål og assists af sig og i Barca jubler man over, at Cancelo har fået så god en start.
Mundo Deportivo melder, at Manchester City næste år er klar til at sælge Cancelo til 25 millioner euro hvilket næppe bliver for meget for Barca, hvis Cancelo kan holde præstationerne oppe og klubben vil købe ham fri.