Barcelona er tæt på beslutning – Denne spiller er en mulighed
Barcelona har problemer i det centrale forsvar, da Andreas Christensen for nyligt blev ramt af en alvorlig skade, og samtidig er Ronald Araujo også ramt af nogle personlige problemer, hvor det ikke vides, hvordan han vender tilbage.
Der har derfor været nogle historier om, at klubbens tyske træner Hansi Flick rigtig gerne vil have en ny forsvarsspiller ind i januars transfervindue, men klubbens ledelse har været lidt mere tilbageholdende, da de ikke er overbevist om mulighederne i januar.
Nu skriver Diario Sport dog, at Barcelona er meget tæt på at træffe en beslutning omkring, om der skal hentes en forsvarsspiller ind i januar.
Mediet skriver, at den hollandske forsvarsspiller Nathan Ake er en god mulighed for Barcelona. Han vil gerne væk fra Manchester City i jagten på mere spilletid forud for den kommende VM-slutrunde, og det er også en kandidat, der er på listen hos Barcelona.