Interessen omkring Hamza Abdelkarim illustrerer, hvor tidligt talentidentifikation nu foregår i europæisk topfodbold. Det er ikke længere et krav, at en spiller har slået igennem på seniorniveau, før de største klubber banker på døren. I Abdelkarims tilfælde er det ungdomslandskampe, fysiske forudsætninger og en sjælden kombination af bevægelse og afslutningskraft, der har gjort ham til et navn på transfermarkedet.

Angriberen fra Al-Ahly har i den seneste tid været kædet sammen med klubber som Bayern München, AC Milan, Lyon og senest Barcelona. Barcelonas interesse har været konkret. Et første udspil om en gratis tilgang med videresalgsklausul blev afvist, hvorefter catalanerne vendte tilbage med et forslag om en lejeaftale med købsoption. Også det blev mødt med modstand.

Al-Ahlys holdning er klar. Klubben betragter Abdelkarim som et særligt aktiv og har sat en pris, der afspejler både potentiale og signalværdi. Tidligere salg har allerede flyttet grænserne for, hvad spillere fra den egyptiske liga kan indbringe, og forventningen internt er, at Abdelkarim kan overgå klubbens hidtidige transferrekord. Derfor holder man fast i et krav på omkring otte millioner euro.

Sportsligt er det et krav, der udspringer af mere end spekulation. Abdelkarim har endnu ikke haft et egentligt gennembrud på seniorniveau, men hans præstationer for Egyptens ungdomslandshold har været markante. Ved både U17-AFCON og U17-VM spillede han en central rolle og bidrog med mål, assists og konstant tilstedeværelse i det offensive spil. Det var i forlængelse af disse turneringer, at interessen fra Barcelona for alvor tog form.

Spiltypen adskiller ham fra mange klassiske ungdomsangribere. Abdelkarim er ikke stationær i feltet, men deltager aktivt i opspillet, falder ned i banen og søger bredde for at skabe plads for andre. Samtidig har han en tydelig fysisk styrke i boksen og er stærk i luften. Det er netop denne kombination, der har fået iagttagere til at drage paralleller til Erling Haaland. Ikke som en færdig sammenligning, men som et billede på den type angriber Abdelkarim kan udvikle sig til, hvis potentialet indfries fuldt ud.

For Barcelona handler interessen om timing og risikovillighed. At sikre sig en spiller, før han for alvor bryder igennem, kan være den eneste måde at konkurrere økonomisk på. For Al-Ahly handler sagen om kontrol og positionering. At holde fast i Abdelkarim er et signal om, at klubben ikke længere automatisk sælger sine største talenter, blot fordi europæiske storklubber melder sig.

Sagen er derfor mindre en klassisk transfersaga og mere et møde mellem to forskellige fodboldøkonomier. Den ene forsøger at købe potentialet tidligt. Den anden kræver fuld betaling for det, allerede før gennembruddet er indtruffet.