Nu kommenterer Flick på spekulationerne om en ny kontrakt
De seneste dage har der været historier i flere forskellige medier om, at Barcelona er meget opsat på at forlænge kontrakten med den tyske træner Hansi Flick frem til sommeren 2028.
Flick forlængede tidligere på året sin aftale frem til sommeren 2027, og han skulle indtil videre også have takket nej til at forlænge den endnu en gang, i hvert fald lige nu.
På dagens pressemøde blev træneren spurgt ind til det, og her fortalte han om nogle af de overvejelser, han har gjort sig i forhold til at skrive under på en ny forlængelse med Barcelona.
- Halvandet år er lang tid for en træner. Jeg er meget glad for at arbejde i denne klub med Deco og hele staben. Vi har et fremragende forhold.
- Jeg er her for præsidenten, og det er vigtigt at have hans tillid. For mig er der ikke noget problem i at fortsætte i yderligere halvandet år, men det handler også om præsidentens tilstedeværelse, lyder det fra Flick.