La Liga-boss stikker til Real Madrid: Det kommer ikke fra Barcelona
Præsidenten for La Liga mener ikke, det er Barcelona, der skaber spændingerne i ligaen.
Der har i løbet af 2025 været en del ballade i La Liga, hvor især Real Madrid har ment, at dommerne har været imod dem flere gange, og det har de ikke været for fine til at gøre opmærksom på.
De har brugt rigtig meget krudt på at klage over dommerne og rette skarp kritik mod dem, og det har til tider været ret uskønt at være vidne til.
Nu tager La Ligas præsident også bladet fra munden, og stikker til Real Madrid, som han mener, nærmest er mod alt og alle, hvilket skaber nogle spændinger i La Liga.
- Barcelona skaber ikke spændinger i La Liga. Efter min mening kommer spændingerne fra Real Madrid mod alt. Mod Barcelona, mod dommerne, mod alle, lyder det fra præsidenten.