Barcelonas afslutning på 2025 ser bedre ud end sidste sæson
Der er flere point på kontoen hos Barcelona, end der var på samme tidspunkt i sidste sæson.
Barcelona har spillet deres sidste La Liga-kamp i 2025, og det kan man godt udnytte til at gøre en status over, hvordan sæsonen har været for dem indtil videre.
De sluttede året af med en sejr på 2-0 ude mod Villarreal i weekenden, og det betyder, at det er blevet til 15 sejre, en enkelt uafgjort og to nederlag efter de første 18 runder.
Barcelona har skrabet 46 point sammen, og de ligger på en ret sikker førsteplads i tabellen, hvor de har fire point ned til Real Madrid på andenpladsen, og der er ni point ned til Atletico Madrid på tredjepladsen.
Hvis man sammenligner det med sidste sæson, hvor Barcelona vandt mesterskabet, så havde de kun 38 point efter det samme antal kampe, så det er altså en forbedring på otte point.