LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Officielt: Spansk topbrag spilles den 10. december

I dag hedder La Ligas tophold Girona. Den var næppe set inden sæsonen gik i gang, men catalanerne har tur i den og vinder alt, hvad de rører ved for tiden. Senest tog de til Madrid og slog Rayo Vallecano med 2-1 og det var dermed deres 11 sejr i 13 kampe. Utroligt imponerende af klubben.

Barca er fire point bag Girona og der skal faktisk kun spilles yderligere to ligakampe inden de to tophold møder hinanden på Estadi Olímpic Lluís Companys. Det kunne La Liga for nyligt bekræfte, at de fastslog runde 16. Kampen mellem FC Barcelona og Girona afvikles den 10. december klokken 21. Det bliver desuden den sidste hjemmekamp af tre i træk for Xavis mandskab.

Lige nu skal spillerne ud af huset for at spille landskampe og derfor står Barca først på banen igen den 25. november når det gælder udekampen mod Rayo Vallecano. Bare tre dage senere tager Xavis hold imod FC Porto i Champions League hjemme på Montjuic. Få dage senere er der så topbrag, når Atletico Madrid kommer forbi og ugen efter er det så tid til Girona.

FC Barcelona lukker året af med en kamp ude mod Antwerp, ude mod Valencia og hjemme mod Almeria. Det er vigtige kampe alle sammen - specielt efter at holdet tabte til Shakhtar Donetsk og derfor stadig har en masse arbejde at foretage sig i Champions League inden gruppespillet lukker ned ved årsskiftet.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder