De Jong og Pedri ventes tilbage mod PSG
Pedri og De Jong manglede i returkampen mod Napoli, men det viste sig ikke at blive det store problem. Barca var godt kørende og vandt med 3-1, men mod PSG ventes de to spillere at booste holdet. De Jong ventes klar til den første kamp på udebane mod PSG mens Pedri ventes klar til returkampen på Montjuic.
Som bekendt var der i går lodtrækning i Champions League og her blev Barca sat op til at møde PSG i kvartfinalen, hvor returkampen spilles hjemme på eget græs. Skulle Barca klare sig videre, så vil de også spille semifinalens returkamp på eget græs - det bliver mod Atletico Madrid eller Dortmund.
At De Jong og Pedri kan nå at blive klar til kampene mod PSG er et stort boost, men i mellem tiden er det værd at bemærke hvordan midtbanen klarer sig - for hvis det kører godt, så er der ingen garanti for, at hverken De Jong eller Pedri spiller.
Kampene mod PSG spilles den 10. og 16. april.