Mest læste lige nu

Lenglet hæver en vild løn i Barca

Det er ingen hemmelighed, at Clement Lenglet ikke har en fremtid på det nye Camp Nou. FC Barcelona arbejder hårdt på at få ham solgt denne sommer, men umiddelbart er klubberne ikke ligefrem i kløerne på hinanden for at få fat i hans underskrift.

Al Hilal var ellers efter ham og kom da også med et kontrakttilbud og et bud på ham til Barca, som klubben accepterede, men Lenglet selv valgte at holde tilbuddet hen for at fokusere på sit ønske om at blive i Europa. Han vil vente lidt endnu før han træffer en beslutning og i værste fald skal Barca punge stort ud for ham.

Under Covid-19 pandemien var Lenglet blandt de spillere, som udsatte større mængder lønkroner og derfor bliver hans løn i næste sæson intet mindre end 16 millioner euro. Det er rigtig højt taget i betragtning af at han er en spiller, som klubben ikke ønsker - og med den økonomi, som klubben har og arbejder ud fra i disse dage.

Dog er det en løn, som Lenglet helt sikkert skal have, da begge parter i sin tid skrev under på det og han var hjælpsom nok til at udsætte en del af sin løn for at hjælpe klubben. Til gengæld håber Barca, at de kan få ham solgt denne sommer så han i hvert fald ikke hæver sin grundløn, da han ikke forventes at blive involveret i holdet.

Lenglet er 29 år og meget tyder på, at han da også helt sikkert vil videre denne sommer, da beskeden om at han ikke kommer i spil for Barca er klokkeklar. Derfor vil en hel sæson uden spilletid næppe være noget, som han er tiltrukket af.
 

FC Barcelona