Mest læste lige nu

Daniel Zastrojevic

Dansk stjerne til Barça? Solid midtbaneprofil kan være på vej

Morten Hjulmand er muligvis på vej til FC Barcelona, skriver Gianluca Di Marzio og Caught Offside.

Tidligere på året var der meldinger om, at Barça overvejer at hente Sporting-profilen Morten Hjulmand, og nu er rygtet dukket op igen. 

Caught Offside mener at vide, at Blaugrana-ledelsen pønser på at signe danskeren, der er i flere storklubbers søgelys. 

Manchester United, Tottenham og Arsenal har længe været sat i forbindelse med Sporting-anføreren, der har en frikøbsklausul på 600 millioner kroner. 

Manchester City overvejer angiveligt også at hente danskeren ind, nu hvor Rodri har pådraget sig en langtidsskade.

Gianluca Di Marzio skriver, at Barcelona holder øje med Hjulmands udvikling og er imponeret af danskerens præstationer først i Lecce og nu i Sporting. 

Morten Hjulmand gjorde det godt for Danmark til EM, hvor han ifølge flere medier og eksperter var banens bedste mod England. 

Midtbanespilleren står noteret for 5 mål og 4 assists i 55 Sporting-kampe, siden danskeren kom til de portugisiske mestre sidste sommer.

FC Barcelona