Lewandowski tæt på stor milepæl: Sker det i aften?
Den polske angriber kan runde skarpt hjørne for Barcelona i aftenens kamp.
Tilbage i 2022 hentede Barcelona den polske angriber Robert Lewandowski i Bayern München, og han har siden da scoret et hav af mål for den spanske storklub.
Selvom Lewandowski er 36 år, viser han sig stadig som en af de bedste angribere i verden, og i denne sæson har han imponeret stort ved at have scoret hele 40 mål i 45 kampe for klubben indtil videre.
Den rutinerede polak har generelt et imponerende målsnit for Barcelona, hvor han i 140 kampe har scoret 99 mål for klubben, og det ser altså ikke ud til at stoppe.
Han er derfor på jagt efter sit mål nummer 100 for Barcelona, og han får altså muligheden for at runde den flotte milepæl i aften, når Barcelona spiller på udebane mod Leganes i La Liga.