Barcelona får hård konkurrence i jagten på forsvarsspiller
Barcelona er en af de klubber, der altid er meget i vælten på rygtebørsen, når store stjerner står overfor at skulle skifte klub, og der er også en masse spekulationer i øjeblikket.
Der er en masse forskellige spillere, der bliver sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, og det er spillere, der både kan være med til at forstærke holdets defensiv og offensiv.
På det seneste har der været nogle historier om den engelske landsholdsspiller Marc Guehi. Hans kontrakt med Crystal Palace udløber efter denne sæson, og der skulle Barcelona angiveligt være interesseret i at hente ham på en fri transfer.
Sky Sports skriver dog, at Barcelona kommer i stor konkurrence med et trekløver af Europas største klubber. Real Madrid, Liverpool og Bayern München skulle nemlig alle være interesseret i den engelske stjerne.