Stjerneangriber kommenterer på Barcelona-rygter
Der er en del rygter omkring Barcelona i øjeblikket, fordi der er store forventninger til, at de skal ud og hente en ny angriber efter denne sæson.
Robert Lewandowski har kontraktudløb i den spanske storklub til sommer, og Barcelona har godt nok en option på at forlænge kontrakten med yderligere en sæson, men det vides dog ikke, om de vil benytte sig af den.
Der er flere store navne, der har været sat i forbindelse med et skifte til Barcelona, og en af dem er Atletico Madrids argentinske stjerne Julian Alvarez. Han kommenterer nu selv på rygterne om ham og Barcelona.
- Det generer mig ikke. Jeg prøver at lade være med at kigge for meget, men jeg ved, at der bliver talt om det. Der bliver talt om det på sociale medier. Jeg tror, at det der bliver skrevet der, er mere end der sker i virkeligheden. Jeg er meget fokuseret på denne sæson, og på hvad der sker i Atletico Madrid, lyder det fra Alvarez.