LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Ulykkelig situation: Kan have spillet sin sidste Barcelona-kamp

Det er ikke sikkert, Ronald Araujo kommer til at spille kampe for Barcelona igen.

Forrige weekend spillede Barcelona mod Alaves i La Liga, og her var forsvarsspilleren Ronald Araujo ikke med. Meldingen gik på, at han var ramt af mavevirus.

Det viste sig dog ikke at være hele sandheden. I den efterfølgende kamp mod Atletico Madrid nogle dage senere var Araujo nemlig heller ikke med. Denne gang var meldingen, at det var private årsager, der holdt ham ude.

Der er kommet en melding fra Barcelona om, at Araujo lige nu ikke er et ret godt sted mentalt, og derfor har han fået en form for ”orlov”, så han har tid til at komme sig ordentligt, og han ikke skal tænke på fodbold.

Her til eftermiddag skriver COPE, at Araujos psykiske situation er mere alvorlig, end folk lige regner med, og at forsvarsspilleren er meget påvirket af det. Mediet sår endda tvivl ved, om han overhovedet kommer til at spille en kamp for Barcelona igen nogensinde.

De skriver også, at Barcelona ikke vil sætte nogen dato på, hvornår Araujo kan vende tilbage, da de vil have ham til at tage den tid, det kræver, da hans mentale helbred er førsteprioriteten.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder