Barca-boss har aftale med med stjernespiller
Alligevel bliver interessen fra Saudi-Arabien ved med at dukke op. Ifølge Catalunya Radio har Raphinha en mundtlig forståelse med Barcelonas sportsdirektør, Deco, som i givet fald kan gøre en fremtidig afgang lettere efter VM-slutrunden i 2026.
Om den interne aftale siger han ifølge Mundo Deportivo:
“Raphinha har ved forlængelsen accepteret visse betingelser med Deco, som i fremtiden kan give ham mulighed for at skifte, hvis han ønsker at tage imod et tilbud fra Saudi-Arabien.”
Billedet minder om situationen med Iñigo Martínez, der oprindeligt ville blive i Barcelona, men endte med at acceptere et tilbud fra Al Nassr, da sommeren ramte. Samtidig lyder det, at Raphinha allerede havde konkrete henvendelser, da han forlængede. Og at flere klubber fra Saudi-Arabien fortsat ligger klar med tilbud, der er svære at overse.
På nuværende tidspunkt peger alt dog i én retning. Han står i Barcelona og ønsker at blive. Ifølge Mundo Deportivo siger han klart, at han ikke har planer om at forlade klubben, hverken nu eller i nær fremtid. Han arbejder uden agent og afviser alle, der forsøger at sondere vejen for et skifte, fordi hans forhold til Barcelona, som han selv formulerer det, rækker længere end en kontrakt.
Barcelona frygter ikke et overraskende exit. Raphinha spiller, presser, råber og leder. Og han har gjort det klart, at hans sted er her.