Årh nej - Real Madrid overhaler Barca indenom i profil-jagt
Det er ingen hemmelighed, at Borussia Dortmund-forsvarsspilleren, Nico Schlotterbeck, er blevet et af FC Barcelonas hovedmål frem imod sommeren 2026. Den 26-årige tyske landsholdsspiller har også gjort det klart, at et Dortmund-exit synes sandsynligt.
Selvom FC Barcelona betragtes som værende i en god position til at hente Schlotterbeck, er der nu kommet nyt fra mediet, Sky Sports Germany, der beretter, at hovedpersonen selv hælder mest til et skifte til den spanske hovedstad.
For mediet formidler det konkret, at ‘Schlotterbeck hælder mest til et skifte til Real Madrid’, hvortil det også berettes, at der allerede er ført indledende samtaler mellem parterne. Schlotterbeck har spillet 23 landskampe for Tyskland og har 157 kampe i Bundesligaen.