Ikke klar endnu: Barcelona forbyder udefans
Beslutningen er et direkte ekko af det kaos, der udspillede sig i april 2022, da Frankfurt-tilhængere i tusindtal havde fået adgang via videresalg og endte med at dominere stemningen i Barcelona. Den episode ønsker Barcelonas ledelse ikke at opleve igen.
“Denne beslutning er taget for at beskytte sikkerheden for Barca-tilhængere og forhindre en gentagelse af situationen fra 2022, hvor størstedelen af tilskuerne ikke støttede hjemmeholdet,” lyder det i klubbens udmelding.
Kun personer, der kan dokumentere medlemskab, får lov at købe billet til kampen. Formålet er både at belønne loyaliteten og samtidig sikre, at billetterne ikke ender i hænderne på udebanefans gennem videresalg.
Klubben varsler en række beskyttelsestiltag:
- Skærpet sikkerhed ved indgange og i sektionerne
- Visuel kontrol af fans, der bærer Frankfurt-farver
- Løbende overvågning af billetsalg for at afsløre mistænkelige mønstre
- Samarbejde med Eintracht Frankfurt og politiet for at forhindre udebanefans i at samles ved stadion
Oplever klubben, at en billet havner hos en Frankfurt-fan i hjemmeafsnittet, vil den ansvarlige blive identificeret, og sagen kan ende i klubbens disciplinære instanser.
Billetpriserne vil ligge mellem 59 og 199 euro – med 35 procent rabat til medlemmer.
Med andre ord: Camp Nou skal være blå-rød fra øverste til nederste række, og Barcelona vil ikke løbe nogen risiko for, at historien fra 2022 gentager sig.