Barcelona øger forspringet
Raphinha, Dani Olmo og Ferran Torres stod for scoringerne i en kamp, hvor hjemmeholdet satte sig tungt på opgøret efter pausen.
Efter kampen satte venstrebacken Alejandro Balde ord på sejren, som han også bidrog til med en assist.
“Det afgørende for mig er måden, vi reagerer på, da vi kommer bagud,” siger han. “Jeg synes, vi spiller en stærk kamp og viser karakter. Netop mod en modstander som Atlético betyder det her meget, også for troen på os selv fremadrettet.”
Balde slog også fast, at aftenens præstation defensivt fortjener opmærksomhed. Ifølge ham handler det ikke kun om flair og offensive idéer.
“Vi får ofte ros for det kreative fremad banen, men jeg synes også, vi leverer en virkelig disciplineret indsats bagtil. Det skal fremhæves,” lyder det.
I samme ombæring bakkede han Robert Lewandowski op, efter polakken misbrugte et straffespark.
“Vi fejler alle. Der er ikke noget at sige til det. Vi står bag ham,” fastslår Balde.
Den unge kant glæder sig samtidig over et mere komplet træningsbillede, hvor flere spillere er vendt tilbage efter skader.
“Flere muligheder skaber konkurrence og presser niveauet op. Det gavner os alle og skal hjælpe os tilbage mod vores topniveau,” siger han.
Casado: “Vi kom ud med fuldt tryk”
Midtbanespilleren Marc Casado startede på bænken, men kom ind og lukkede kampen solidt ned i anden halvleg. Han roste holdets indstilling og publikums rolle, særligt efter det tidlige Atlético-mål.
“Vi ved, at Atlético altid er en hård modstander, men jeg synes, vi håndterer situationen flot,” siger han. “Vi kom ud med fuldt tryk og fandt løsninger, efterhånden som kampen satte sig. Stadion hjalp os enormt.”
Casado fremhævede Raphinhas løb og Pedris aflevering i forbindelse med et af Barcelona-målene og pegede på, hvordan holdet gradvist fik åbnet Atléticos kompakte struktur.
Hen mod slutningen måtte Dani Olmo ud med en skulderskade, og Casado håber, at det ikke udvikler sig til et længerevarende problem.
“Han får undersøgelser i morgen. Vi krydser fingre, for han var fremragende i dag,” siger han.
Casado rundede af med en selvtillidsfuld melding:
“Hvis vi arbejder så intenst og disciplineret som i dag, kan vi slå selv de sværeste modstandere.”