Deco vil ikke love transfers i Barcelona
Barcelona havde et forholdsvis roligt transfervindue i sommer, hvor Marcus Rashford, Joan Garcia og Roony Bardghji blev hentet ind som nye spillere til truppen.
Der var ellers også spekulationer om flere nye spillere, der endte med ikke at blive til noget, og der er historier om, at Barcelona den kommende sommer bl.a. vil hente en ny forsvarsspiller, en kantspiller og en angriber.
Klubbens sportsdirektør Deco slår dog fast, at det vigtigste er at kigge på den trup, man har til rådighed, inden man begynder at handle på transfermarkedet.
- Når det kommer til sportsdirektøren, skal man se på, hvad man har i klubben, og bagefter skal man gå på markedet. Når man har spillere som Lamine Yamal, Pau Cubarsi, Gavi og Alejandro Balde, og Maec Casado er også en vigtig spiller nu. Så behøver man ikke at være på markedet. Man behøver ikke at købe spillere, siger Deco.