Barcelona jagter engelsk landsholdsspiller - Har taget kontakt to gange
Det virker til at være en offentlig hemmelighed, at Barcelona er på jagt efter en ny forsvarsspiller til sommer, og de har været sat i forbindelse med flere forskellige navne.
Et af navnene er den engelske landsholdsspiller Marc Guehi, som Barcelonas sportsdirektør Deco også har talt i rosende vendinger om, og han kan hentes på en fri transfer til sommer, da hans kontrakt udløber i Crystal Palace.
I dag kan TeamTalk så også berette, at Barcelona faktisk allerede har taget kontrakt til Guehis lejr to gange for at få en dialog om mulighederne omkring spilleren.
Mediet skriver, at Guehi egentlig drømmer om at skifte til Liverpool, men han er alligevel imponeret over Barcelonas vedholdenhed i deres interesse, og det kan være nøglen til et skifte til Camp Nou.