Laporta slår fast: Barcelona er klar til at hente verdensklassespiller
Sommerens transfervindue forløb stille og roligt i Barcelona, hvor de spillere der blev hentet ind var Joan Garcia, Roony Bardghjo og Marcus Rashford på en lejeaftale fra Manchester United.
Der er allerede en del spekulationer om, hvad Barcelona kommer til at foretage sig på transfermarkedet næste sommer, og der er en del spillere, der bliver sat i forbindelse med den spanske storklub, der menes at være på jagt efter en angriber, en kantspiller og en back.
Nu fortæller klubbens præsident Joan Laporta også til La Vanguardia, at Barcelona er klar til at gå ud og hente en verdensklasse spiller. Men det kommer an på, om der er brug for det.
- Barcelona er klar til at skrive under med en verdensklassespiller, men kun hvis det virkelig er nødvendigt. Det fungerer ikke at have for mange store stjerner i samme hønsehus, det er der levende eksempler på omkring os, lyder det fra Laporta.