Kæmpe stjerne foretrækker skifte til Barcelona eller Real Madrid
Michael Olise slog for alvor sit navn fast i Premier League, da han spillede for Crystal Palace, men sidste sommer skulle han prøve noget nyt, og stod overfor et stort skifte.
Der var flere store klubber, der var ude efter ham, men han besluttede sig for at tage turen til Bundesligaen, hvor han skiftede til den tyske storklub Bayern München, og han har siden udviklet sig til en af de helt store profiler på holdet.
Han har kontrakt helt frem til sommeren 2029, men der er allerede spekulationer om et skifte tilbage til Premier League, hvor især Liverpool har været nævnt, men klubber som Arsenal og Manchester City skulle også være interesseret i ham.
TeamTalk skriver dog, at hvis Olise skal forlade Bayern München, så foretrækker han ikke en tilbagevenden til Premier League. Så er han mere interesseret i et skifte til enten Barcelona eller Real Madrid.