Mest læste lige nu

Danel Ehmsen

Barca giver ikke op: Forhandler med Joao Cancelo om et comeback

Der skal gode overtalelsesevner til, hvis han skal vende tilbage til Camp Nou.

Manchester City er blevet enige med Al Hilal om et salg af Joao Cancelo, men Barcelona forsøger stadig at overtale portugiseren til at komme tilbage til Spanien i stedet for den store kontrakt i Saudi-Arabien. 

Sådan lyder det fra blandt andre Fabrizio Romano. 

Rudy Galetti fra TEAMtalk melder, at Cancelo er meget tæt på at skifte til saudiarabiske Al Hilal, men Barcelona forsøger at få den 30-årige back til at fravælge de mange penge og vælge de sportslige ambitioner højest. 

Selvom der bliver gjort et hæderligt forsøg på at overtale Cancelo, vil det både kræve, at han er villig til at få en væsentlig lavere løn i Barcelona, og derudover skal Barcelona blive enige med Manchester City om en pris på Cancelo. 

Buddet Manchester City har accepteret fra Al Hilal lyder på 261 millioner kroner. 

Joao Cancelo spillede 42 kampe for Barcelona i sidste sæson.

FC Barcelona