Optakt: Barça ansigt til ansigt overfor Xavis bøddel
Sidste sæsons 2-4-nederlag på eget græs på Montjuïc og et 4-2-nederlag ude mod Girona, foranledigede beslutningen om at afskedige Xavi Hernández. Girona blev så at sige Xavis bøddel, der fik Laporta og co. til at afskedige den tidligere midtbane-tekniker. Den nye cheftræner, Hansi Flick, skal forsøge at tage revanche søndag i håbet om at bygge videre på sejrsstimen. Få optakt frem mod opgøret her.
Som nævnt, tabte Barça-mandskabet med samlet 4-8 i sidste sæsons opgør mod Girona. I forrige opgør scorede danske Andreas Christensen faktisk til 1-0 på Montilivi i Girona. Michels mandskab vandt senest 4-0 over Osasuna, men forinden havde man tabt med hele 3-0 til Atlético Madrid.
Vendes blikket mod de indbyrdes opgør, har ‘blaugrana’ overtaget, eftersom den catalanske storklub har vundet 7 ud af de seneste 12 opgør mod Girona. Dog skal seneste sejr findes tilbage i 19. spillerunde i sidste sæson d. 28. januar 2023, hvor FC Barcelona vandt 1-0 på fremmed græs.
Forhåbentligt kan Flick og co. bygge videre på sejrsstimen, når man søndag eftermiddag skal dyste imod Girona, som i sidste sæson blev årsagen til Xavis afgang.