Barcelona jagter argentinsk målmaskine
De seneste måneder har der været spekulationer om, at Barcelona er på jagt efter en ny angriber, og navne som Erling Haaland og Viktor Gyökeres har været nævnt.
Robert Lewandowski scorer stadig fint med mål for Barcelona, men den polske angribers alder gør, at den spanske storklub er begyndt at kigge efter en erstatning for ham på den lange bane.
På det sociale medie X skriver Blaugranagram nu, at Barcelona har en argentinsk angriber i kikkerten, som de ønsker at hente til klubben.
Det drejer sig om den kun 18-årige Alex Woiski, der spiller på ungdomsholdet hos RCD Mallorca. Han har imponeret i hans ungdomstid i den spanske klub, hvor han har scoret tæt på 500 mål.
Det er nok tvivlsomt, om han kan tage kampen op med Lewandowski om spilletiden det næste stykke tid, men Barcelona skulle altså være interesseret i ham.