Barcelona må måske vente med vigtige forlængelser
Det er ikke sikkert, at Barcelona kan forlænge profilers kontrakter før til sommer.
Der har længe været historier fremme om, at Barcelona arbejder på at forlænge aftalerne med de to midtbaneprofiler Pedri og Gavi.
Det har i noget tid lydt til, at de ville have de nye kontrakter i hus så hurtigt som muligt, og det skulle gerne have været i løbet af januar.
Angiveligt skulle parterne allerede være enige om, at begge spillere skal skrive under på kontrakter, der gælder frem til sommeren 2030, men spørgsmålet bliver, hvornår de bliver skrevet under.
Diario Sport skriver nemlig, at det godt kan være, de nye aftaler først kan blive lavet til sommer. Det bliver økonomiske og administrative beslutninger, der afgør det.