Dani Olmo fremhæver særligt samspil med en anden Barca-stjerne
I et længere interview med Mundo Deportivo sætter den spanske landsholdsspiller ord på flere forskellige ting omkring skiftet til Barcelona.
Dani Olmo og Barcelona ser ud til at kunne blive et godt partnerskab. Olmo scorede nemlig i sin debut, og Barcelona har vundet sæsonens tre første kampe.
Et andet godt partnerskab er ifølge Olmo, det han har med Barcelonas unge stjerne Lamine Yamal:
- Jeg har en rigtig god konnektion med Lamine Yamal både på og udenfor banen. Vi viste det allerede til EM, da han assisterede mig mod Tyskland og igen mod Rayo (Vallecano) nu.
Næste gang de to spanske stjerner får mulighed for at stå for lækkert sammenspil er lørdag klokken 17:00, når Real Valladolid kommer til Camp Nou.