Frenkie De Jong er afgørende for Barcelonas transferplaner
Den hollandske midtbanespiller Frenkie De Jong har kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2026, men der har i noget tid været nogle forskellige spekulationer om hans fremtid.
Der har tidligere været spekuleret i et salg til sommer, men der har også i længere tid været spekulationer om, at den spanske storklub gerne vil forlænge kontrakten med ham.
På det seneste er spekulationerne begyndt at tage til om, at der igen er gang i forhandlingerne mellem Barcelona og De Jong, men samtidig har der også været rygter om, at flere engelske klubber viser interesse for ham.
Det ser dog ikke ud til at være nogen hemmelighed, at Barcelona gerne vil forlænge med De Jong nu, og Mundo Deportivo skriver også, at det kan få betydning for klubbens transferaktiviteter til sommer.
Mediet skriver nemlig, at Barcelona ikke vil gå på jagt efter en ny midtbanespiller til sommer, hvis de får forlænget kontrakten med den hollandske landsholdsspiller.