LIVE - Mest læste Barcalonanyheder

Morten Pedersen

Nu ser det ud til at ske: Barcelona siger farvel til flop

Barcelona ser ud til at sælge angriber en af de nærmeste dage.

Vitor Roque slog aldrig igennem i Barcelona, da de hentede ham til klubben, og det er nok ikke for meget at betegne den unge brasilianske angriber som et flop i den spanske storklub.

I sommerens transfervindue blev han lejet ud til Real Betis, hvor han fik en helt fin start, men her er han også dykket noget i niveau, og er heller ikke fast mand på holdet.

Der har derfor været nogle historier om, at den brasilianske klub Palmeiras ønskede at købe ham her i februar, inden det brasilianske transfervindue lukker ved udgangen af måneden, hvis Barcelona og Real Betis kunne blive enige om at ophæve hans lejeaftale.

Nu skriver Diario Sport så, at handlen er tæt på at ske. Brasilianerne kommer til at betale omkring 185 mio. kroner for Roque, og så får Barcelona samtidig en klausul, så de får 20% af et kommende salg af ham.

Mediet skriver, at Real Betis har accepteret, at Roque forlader dem nu. De vil ikke stå i vejen for deres gode forhold til Barcelona, og det er sandsynligt, at Real Betis kan blive kompenseret med en lille procentdel af et fremtidigt salg af Roque.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder