Stor diskussion: Barca kan få hjemmebane i England
De skal finde et andet stadion at spille på, hvis ikke Spotify Camp Nou står færdigt inden.
Barcelona kan ende med at skulle spille på “hjemmebane” på Wembley Stadium til El Clasico.
Det skriver den spanske avis Sport.
Barcelonas normale hjemmebane Spotify Camp Nou er stadig under ombygning, og derfor skal Hansi Flick og co. finde et andet stadion, hvor de kan spille kampen mod Real Madrid.
Ifølge Sport har Barcelona tre muligheder i form af Wembley i London, La Cartuja i Sevilla eller Montilivi i Girona.
Det er dog ikke alle, der er enige i, at kampen skal spilles på et stadion, der ikke tilhører Barcelona.
Sport skriver yderligere, at Joan Laporta insisterer på, at kampen bliver spillet på et stadion ejet af Barcelona også selvom, at det skulle blive Johan Cruyff Stadium, der kun har plads til 6.000 tilskuere.