Mest læste lige nu

Mohammed Sayegh

Vitor Roque vil ikke udlejes - kun sælges

Historien om Vitor Roque har ikke givet meget mening siden han ankom til FC Barcelona.

FC Barcelona gik langt for at sikre sig brasilianske Vitor Roque. Faktisk valgte de at hente ham til klubben et halvt år før det var planlagt, og det skulle de betale penge for. Men siden han er landet i Barca er det nærmest ikke blevet til spilletid for ham.

I løbet af de seneste par måneder har det forlydt, at klubben arbejder på at sælge ham og det kan undres, da klubben i første omgang gik længere end ventet for at få ham knyttet til truppen. Barca afviser ikke at udleje eller sælge ham, men han er selv ikke interesseret i det.

Hans bagland har ifølge avisen Sport afvist, at der skulle være forhandlinger med en klub fra Saudi Arabien, og samtidig slår de fast, at hvis Roque skal væk fra Barca, så bliver det igennem et salg og ikke en lejeaftale. Til gengæld håber han ikke, at det sker.

Roque har længe drømt om at spille i FC Barcelona og selvom han lige nu har ryggen mod væggen, så kæmper han hårdt for at overbevise cheftræner Hansi Flick om en plads i truppen. Roque har en drøm om at skrive succes i FC Barcelonas historiebøger, men skulle der lande et bud på 40 millioner euro, så vil Barca sælge. Til gengæld ventes der ikke at ske noget før næste måned, da Barca lige nu knokler for at sikre sig Nico Williams, som er prioriteten.
 

FC Barcelona