LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Juve vil have 600 millioner kr. for Pogba

Historierne om Paul Pogba til Barcelona vil ingen ende tage, selvom et officielt klubskifte lader vente på sig. I dag kan Mundo Deportivo berette, at Juventus vil have hele 600 millioner kroner for Paul Pogba, men den er Barcelona ikke med på. De håber, at de kan få presset prisen ned.


Barcelona er indstillet på at lade Pogba blive i Juventus i den kommende sæson og først hente ham om et år. I og med at Barcelona accepterer dette, håber de, at Juventus vil være med til at skære en del af prisen ned. Udover at skulle betale så mange penge for franskmanden, så kræver han også en høj løn. Så alt i alt bliver det absolut ikke billigt, hvis Barcelona vælger at hente ham.


Juventus er klar til at sælge og forhandlingerne har været i gang længe. Igennem forhandlingerne skulle Barcelona angiveligt have aftalt med Juventus, at de ikke sælger Pogba til en anden klub, da catalanernes interesse er oprigtig. Ifølge Sport skulle Manchester City have budt vanvittige 650 millioner kroner for midtbanespilleren, men det bud er altså blevet kastet i skraldespanden.


Braida fra Barcelonas sportslige ledelse kunne tidligere have lukket en aftale på 450 millioner kroner, men dengang valgte Barcelona ikke at slå til på grund af præsidentvalget. Nu vil Juventus så have 600 millioner kroner hvis Pogba skal til Barcelona i dette transfervindue.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder