Så sker det: Ny Barca-keeper kan blive registeret
Ifølge Mundo Deportivo bekræftede læger fra La Liga’s medicinske kommission klubbens rapport fem dage efter, den blev indsendt, selvom protokollen normalt kræver kontrol inden for 48 timer.
Barcelona har tidligere været forhindret i at registrere Garcia på grund af økonomiske regler i La Liga. Da Ter Stegen pådrog sig en skade i preseason, der skulle holde ham ude i fire måneder, forsøgte klubben at registrere Garcia som erstatning. Ter Stegen insisterede dog på, at hans fravær kun ville vare tre måneder og nægtede at godkende sin egen lægerapport, hvilket udløste en offentlig konflikt og midlertidigt fratog ham anførerbindet.
Det efterlod Barcelona i en målmandskrise med kun Inaki Pena som registreret keeper, og Hansi Flick blokerede hans salg til Como. Efter et kompromis med Ter Stegen kan Barcelona nu registrere Garcia i tide til denne uges La Liga-premiere.
Barcelona kæmper samtidig med at få Marcus Rashford registreret, efter han kom på lån fra Manchester United. Præsident Joan Laporta har indrømmet, at angriberen muligvis ikke når at blive godkendt til ligaåbningen.