Sergi Roberto er ude i 7-10 dage
Det er en lyskeskade, der driller 23-årige Sergi Roberto, men på grund af skadens begrænsede omfang misser midtbanemanden umiddelbart kun kampene mod Eibar, Villanovense og Getafe (hvis Luis Enrique vil være forsigtig). Han burde således være i spil til returkampen mod BATE Borisov d. 4. november på Camp Nou.
Sergi Roberto har medvirket i 10 Barcelona-kampe indtil videre denne sæson, og i otte af disse har han optrådt i Luis Enriques start-11’er. Sergi Roberto har spillet i Barcelona siden 2009, men det er først nu, at han for alvor har fået sit gennembrud på førsteholdet.