LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Sajad Koftan

10 ting du ikke vidste om Barca

Barcelona er en verdensomspændende storklub. Det hersker der ingen tvivl om. Derfor er det på sin plads at finde de ti nævneværdige fakta frem om vores elskede catalanske storklub, som enhver Barca-fan bør kende.

1. Byen Barcelona indeholder mere end én klub
Mange er ikke klar over at byen Barcelona er beriget med mere end ét hold i La Liga, som ligeledes har en stor fanskare.
Klubben RCD Espanyol blev grundlagt tilbage i 1900 og var det første hold i Spanien som udelukkende bestod i spanske spillere. Klubben anses som være en af FC Barcelonas rivaler.

2. De opfandt deres egen spillestil
En af Barcelonas største spillere og trænere gennem tiden kan meget vel være den legandariske Johan Cruyff. Hollænderen kom til Barcelona i 1973 fra Ajax Amsterdam, og spillede i klubben i nogle år inden han forlod Camp Nou og flyttede til USA.
Johan Cruyff vendte dog retur til Barca i 1988, denne gang som træner for førsteholdet. Her slog han sit navn fast, da han stod for oprettelsen af det berømte og symbolske Dream Team hold, som også havde spillere som Michael Laudrup, Romario, Stoichkov, Pep Guardiola, José Mari Bakero og Txiki Begiristain på holdet.
Vigtigst af alt skabte Cruyff den velkendte tiki-taka spillestil, som har udraderet de fleste af modstanderne store som små.

3. Klubben er ejet af deres egne medlemmer
FC Barcelona er en af de få klubber i verden, som ejes af Barca-medlemmerne selv.
Idag er disse medlemmer selve kernen og hjertet af Catalonien og Camp Nou og blev i 2016 registreret til at være 140.000 medlemmer totalt i Catalonien. Disse medlemmer kaldes også for socios. De anses for at være altafgørende, når de store beslutninger skal tages i klubben. Ikke en dårlig klub at være medlem af, hvis man ser på økonomien og værdien af klubben. Det anerkendte blad Forbes Magazine kårede for nyligt Barca som et af de mest værdifulde brands i verden.

4. Barcas forbindelse til Nationalist-bevægelsen
Barcelona har altid været et symbol på selvstændighed. Fra sin spæde start har klubben altid haft sine forbindelser til den Catalanske Nationalist-bevægelse. Klubben er et symbol og tilhængerne selv spejler sig i klubbens frihedsværdier. I begyndelsen af den civile borgerkrig, blev den daværende Barca-præsident og frihedskæmper Josep Sunyol endda snigmyrdet af Falangist bevægelsen, som var Francos udsendte soldater da man mente at Sunyols værdier ikke gik i overensstemmelse med hvad Spanien stod for.
En dag i 1951 da Barca-tilhængerne var på vej tilbage til indre by efter at have set en af kampene i Catalonien, regnede det voldsomt over de Catalanske fans. Men istedet for at tage sporvognene hjem, valgte fansene at strejke over en længere periode i sympati og i solidaritet med medarbejderne på sporvognene. Og dermed sendte fansene et klart signal til den spanske regering.

5. Klubben blev grundlagt af en schweizer
På trods af klubbens tætte relation til Catalanere, blev Barca faktisk grundlagt af en schweizisk entreprenør ved navn Hans Gamper, som også grundlagde FC Zürich.
Ihærdig efter at starte en lokal fodboldklub, lagde Gamper en annonce ind i en lokal avis, hvor han foreslog et møde... som bestod af 11 mennesker.
Senere blev Gamper klubpræsident og ændrede sit navn til Joan Gamper, kun for at gøre det nemmere for de lokale at udtale navnet.

6. Hjemmekampene har sjældent lokale fans
Selvom Barcas popularitet er enorm både hjemme og ude, er kampene på Camp Nou kendt for at have en mere afdæmpet stemning. Kampene bliver idag vist på barer og cafeer overalt i byen og af den grund udebliver mange lokale fans. Nogle mener at billetternes høje pris er grunden til udeblivelsen af de lokale fans. Ikke desto mindre er Camp Nou fyldt til bristepunktet til hver hjemmekamp, da Barcelonas popularitet jo også strækker sig til udenfor Spaniens grænser.

7. Det mest populære andethold i verden
Statistikker og spørgeskemaer har vist at når den europæiske fodboldinteresserede befolkning spørges ind til deres andet favorithold, er de fleste hurtige til at nævne Barcelona. Barca har vundet tilhængernes hjerter både på gadeplan men bestemt også på de sociale medier. Der er altid noget at Tweete om.

8. Klubben med flest Ballon d´Or vindere
Barca har sammenlagt haft 11 spillere igennem historien, som vinder af den præstigefyldte pris. Det er tre mere end Real Madrid, Juventus og AC Milan som alle ligger på en delt andenplads med otte individuelle titler hver.
Ud af de 11 Barca-vindere i historien, har ingen spiller formået at løfte Barcelona så højt op på den individuelle rangliste som den argentinske stjerne Lionel Messi. Magiske Messi er blevet kåret som verdens bedste hele fire gange siden 2011 og har været nomineret yderligere to gange.

9. Franco tvang klubben til at ændre navn og sprog
Den daværende spanske diktator Franco formåede at skabe en del negativ opmærksomhed på klubben, som gjorde at den Catalanske stolthed krakelerede.
Al Catalansk symbolik som flag, sprog og logoer blev bandlyst og gjort strengt forbudt. Barcelona blev endda tvunget til at skifte navn til Club de Football de Barcelona. Et navn som man droppede i 1974.

10. Barca-fansenes øgenavn er "The arses" eller "culs"
Det mindre glamourøse øgenavn udspringer sig fra tiden hvor Barcelona var vant til at spille deres kampe i nabolaget Les Corts.
Rygterne siger at tilhængerne som sad på de øverste siddepladser på stadion, var kendt for at sidde med bagdelen hængende udover rækværket, selvom der var rigeligt med siddepladser.




FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder