LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Planen er klar: Sådan vil Flick lappe defensiven sammen

Ifølge Barça News og journalisten Javier Gascon fra Mundo Deportivo er Barcelonas træner Hansi Flick i færd med at genoverveje sin defensive struktur – og det kan betyde en ny rolle for Gerard Martin.

Den tyske cheftræner overvejer igen at bruge den 23-årige spanier som venstre midterforsvarer, en idé han allerede testede under sommerens træningskampe.

Baggrunden er Alejandro Baldes tilbagevenden til fuld fitness, hvilket giver Flick flere muligheder på venstresiden. Balde forventes at starte som venstre back i den kommende kamp mod Girona, efter at have været indskiftet mod både PSG og Sevilla.

Dermed åbner der sig plads til, at Martin kan rykkes ind centralt i bagkæden – præcis som under pre-season, hvor han imponerede med sin taktiske forståelse og ro på bolden.

Da Iñigo Martínez i sommer skiftede til Al-Nassr, mistede Barcelona sin eneste naturligt venstrefodede midterforsvarer. Det efterlod en ubalance i defensiven, hvor spillere som Ronald Araújo, Eric García, Andreas Christensen og Pau Cubarsí alle foretrækker højre side.

Ved at flytte Martin ind centralt kan Flick skabe større balance i opspillet og sikre, at to højrefødte spillere ikke skal dele midterforsvaret.

Ifølge Mundo Deportivo overvejer Flick at bruge løsningen allerede i de kommende kampe mod Girona og Olympiacos, hvor han ønsker mere fleksibilitet og taktisk variation.

Martin har tidligere vist, at han kan håndtere rollen – og i en trup, hvor balancen mellem højre- og venstrefødte forsvarere fortsat er et tema, kan hans nye position vise sig at være en vigtig brik i Flicks plan om at stabilisere Barcelonas defensiv.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder