LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Så mange penge får spillerne for Copa del Rey

Der er mange penge i fodbold. Det er ingen hemmelighed. Og spillerne får endnu flere penge når de henter trofæer til klubben. AS har fået indblik i tallene fra Barcelona og kan fortælle, hvor meget spillerne får for hvert trofæ de henter hjem.

Hvis Barcelona kun vinder Copa del Rey, så er der ingen bonus at hente. Men vinder de Copa del Rey og La Liga, så er pokalturneringen noget værd. I dette tilfælde 250.000 euro pr. spiller mens ligaen giver 750.000 euro pr. spiller. Det betyder, at hvis Barcelona også henter ligaen hjem, så får hver spiller én million euro i bonus.

Stod der Champions League og La Liga på CV'et efter sæsonen, så ville hver spiller modtage 1,75 millioner euro. The Treble havde givet 2 millioner euro. At vinde The Double er altså det næstebedste, som Barcelona kunne opnå i sæsonen.

Beløbene for at hente pokaler er ikke helt præcise. I snart 10 år har Barcelona nemlig kørt efter en lidt anderledes model end tidligere. Før i tiden var der ét stort beløb, som blev delt lige ud til spillerne. I dag er der tale om et beløb, som på forhånd er skrevet ind i spillernes kontrakt og derfor er det ikke præcis de samme beløb, som spillerne modtager. Det er dog tæt på hinanden - det fungerer lidt ligesom klubbens lønhierarki.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder