LIVE - Mest læste Barcelonanyheder

Morten Pedersen

Bayern München er klar med millionerne: Vil handle i Barcelona

Den tyske storklub har en Barcelona-profil på deres radar i det kommende transfervindue.

Allerede i januars transfervindue var der en del spekulationer omkring Ronald Araujos fremtid i Barcelona, fordi hans kontrakt med den spanske storklub stod til at udløbe i sommeren 2026.

Især fra Juventus skulle interessen have været meget stor, men det endte alligevel med, at den uruguayanske forsvarsspiller i slutningen af januar skrev under på en ny aftale med Barcelona.

Selvom den 26-årige Araujo skrev under på en lang aftale, betyder det ikke nødvendigvis, at han bliver i klubben langt ude i fremtiden. Der har nemlig været en del skriverier om, at den nye aftale indeholder en frikøbsklausul på omkring 485 mio. kroner, der kan benyttes fra den 1. til den 15. juli.

Nu skriver Football Espana, at Bayern München har et rigtig godt øje til Araujo, og at den tyske storklub angiveligt vil forsøge at hente ham, når transfervinduet åbner igen.

Mediet skriver også, at tyskerne var interesseret i Araujo allerede sidste sommer, men her valgte de i stedet at gå med en anden løsning.

FC Barcelona

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder