Atletico Madrid vil drille Barcelona: Jagter samme profil
De seneste dage har der været nogle historier om, at Barcelona skulle være interesseret i at hente den tyske midtbanespiller Leon Goretzka på en fri transfer, når hans kontrakt med Bayern München udløber til sommer.
Goretzka har et godt kendskab til holdets tyske træner Hansi Flick, da de har arbejdet sammen i både Bayern og på det tyske landshold, og med midtbanespillerens erfaring fra den store scene, ser de ham som en god mulighed.
Nu skriver det tyske medie Bild dog, at Barcelona ikke er Goretzkas eneste mulighed for at skifte til La Liga. Atletico Madrid skulle nemlig også være interesseret i at hente ham på en fri transfer til sommer.
Den 30-årige tysker har også tidligere været sat i forbindelse med klubber som Napoli og Tottenham, så der er lagt op til konkurrence om hans underskrift.